Lamineret glas
Lamineret glas er et innovativt og alsidigt materiale, der kombinerer flere lag glas med en plastlaminat, enten polyvinylbutyral (PVB) eller ethylen-vinylacetat (EVA). Det giver glasset unikke egenskaber, der gør det ideelt til en lang række anvendelser, hvor sikkerhed, styrke og andre funktionelle krav er afgørende.
Lamineret glas på mål
Lamineret glas bruges i byggeriet, hvor du ønsker øget sikring eller sikkerhed. Det kan for eksempel være beskyttelse mod indbrud eller endda skudsikring af forskellige håndvåben. Lamineret glas kan anvendes mange steder, f.eks. i ruder, glasværn, glasdøre og facader, hvor det er et oplagt valg, når både sikkerhed og funktionalitet er afgørende.
Derfor er det vigtigt at dimensionere lamineret glas, både til hvor det skal monteres, men også mod hvilken kraft det skal modstå. Kontakt os gerne, hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp til at finde den rette løsning.
Hvad er lamineret glas?
Lamineret glas består af to eller flere lag af glas adskilt af et lag plastfolie. De enkelte glas og folielag kan have varierende tykkelser afhængigt af kravene til den færdige glaskonstruktion.
De flere lag af glas med klar folie imellem gør, at lamineret glas er betydeligt stærkere og mere sikkert end almindeligt glas - og i kombination med hærdet glas kan det blive helt op til 5-7 gange stærkere end almindeligt glas.
Produktion af lamineret glas
Lamineret glas fremstilles ved at placere et plastlaminat mellem to eller flere lag glas. Denne samling opvarmes og presses sammen i en autoklave, hvilket binder lagene permanent sammen. Under denne proces smelter plastfolien sammen med glasset ved høj temperatur og tryk, så folien fremstår usynlig i det færdige produkt. Processen sikrer, at glasset får en meget høj styrke og holdbarhed samt bliver modstandsdygtigt over for mange typer belastninger.
Sikkerhedsfordele ved lamineret glas
En af de primære fordele ved lamineret glas er sikkerheden. Hvis lamineret glas går i stykker eller revner, holdes skårene sammen af plastlaminatet, hvilket forhindrer dem i at falde fra hinanden og reducere risikoen for skader. Glasskårene forbliver dermed under kontrol, og lamineringen sikrer, at ingen skærer sig - selv efter brud bliver glasset hængende sammen. Det er en god idé at overveje lamineret sikkerhedsglas, hvis personsikkerhed er vigtigt for dig.
Selvom lamineret glas ikke har samme høje brudstyrke som hærdet glas eller brudsikkert glas, er det stadig svært at trænge igennem. Det gør det til et ideelt valg, hvis du ønsker at gøre det svært for indbrudstyve at bryde igennem.
Anvendelsesområder for lamineret glas
Lamineret glas kan bruges mange steder i bl.a. byggeriet, køretøjer, maskiner og både. Her er nogle eksempler på, hvor lamineret glas er den optimale løsning:
- Termoruder, hvor man ønsker høj sikkerhed eller sikring mod indbrud og samtidig god varmeisolering, for eksempel i butiksruder
- Glasværn på altaner, svalegange og ved trapper, hvor laminering sikrer, at glasset holdes sammen, så ingen falder ud over kanten, heller ikke selvom glasset er brudt
- Lyddæmpende vinduer og ruder, hvor udefrakommende støj er generende
- Bilruder, især forruder, der laves i lamineret glas for at sikre, at ruden bliver hængende sammen efter stenslag eller sammenstød
- Elevatorer, hvor lamineret sikkerhedsglas forhindrer folk i at falde ned eller komme i kontakt med elevatorens bevægelige dele
- Hoveddøre, glastage og facader
Lamineret glas kan kombineres med hærdet glas for maksimal styrke og sikkerhed. Læs mere om hærdet lamineret glas her.
Installation af glassene
Bemærk: Installation af lamineret glas bør udføres af professionelle for at sikre korrekt håndtering og montering. Det er vigtigt at sikre, at sikkerhedsglasset er ordentligt understøttet og forseglet for at forhindre fugtindtrængning og andre skader.
Bestil lamineret glas på mål hos Glashærderiet
Hos Glashærderiet leverer vi lamineret glas og hærdet lamineret glas i et bredt udvalg af tykkelser og med polerede kanter. Det betyder, at du kan få holdbart og stærkt glas, der præcist matcher dine mål i både højde og bredde.
Vi har gennem mange år leveret skræddersyede glasløsninger til kunder både private og erhvervsmæssige projekter, hvilket betyder, at vi kan vejlede dig igennem hele processen - fra den første rådgivning om glastykkelser og sikkerhedsniveauer til den endelige levering af dit laminerede glas.
Har du brug for rådgivning om, hvilken type glas du bør vælge? Eller skal du have hjælp til at dimensionere glasset korrekt i forhold til montering og belastning? Så tøv ikke med at kontakte os - enten på telefon +45 70 70 26 05 eller på mail info@glashaerderiet.dk. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den perfekte løsning.